Nationalbankdirektør Lars Rohde advarer nu i klare vendinger danskerne mod bitcoin. Den digitale valuta egner sig hverken til at blive brugt som penge eller til investering, mener han.

- Man skal holde sig væk. Det er livsfarligt. Det er jo en effektiv måde at spille på. Så hvis man ikke kan lide kasinoer, så har man fået et godt alternativt, siger Lars Rohde.

Da bitcoin blev opfundet i 2009, kunne en bitcoin købes for nogle kroner – i dag har prisen rundet 100.000 kr. Et afkast, som ingen på de mere etablerede dele af finansmarkederne kommer bare i nærheden af.

Det seneste år alene er kursen steget knap 2000 pct., og det finansielle fænomen har tiltrukket sig hidtil uset opmærksomhed.

Varsler regler

Stigningen har fået mange private små-investorer herhjemme til at overveje en investering i bitcoins, men det fraråder nationalbankdirektøren på det kraftigste, blandt andet fordi bitcoins slet ikke er en del af det etablerede finansmarked med dets regelsæt og tilsyn.

- Det er et fuldstændig ureguleret marked. Om værdien er 50 procent større eller mindre om en uge kan ingen sige noget som helst om, siger Lars Rohde.

Der kan blive brug for at lave regler for bitcoins, hvis populariteten stiger herhjemme, vurderer Finanstilsynets direktør Jesper Berg. I dag gælder der stort set ingen regler for det nye fænomen som der ellers gør på velkendte finansmarkeder med aktier og obligationer.

- Hvis det pludselig er sådan at folk for alvor begynder at bevæge sig ud i det univers, så må vi også begynde at tænke på, hvordan regulerer vi det, sådan at det ikke går alt for galt for dem, siger Jesper Berg.

Regelløsheden gør sig også gældende på skatteområdet, hvor flere advokater efterlyser klarere retningslinjer fra Skat vedrørende beskatning af gevinster og tab i bitcoins. Skat har derfor bedt Skatterådet vurdere området igen.

Ude af kontrol

Nationalbankdirektøren ser en klar parallel til en af verdenshistoriens mest omtalte finansielle bobler, den hollandske tulipanløgsboble i 1600-tallet – også kendt som tulipmania.

De nye blomsterløg var netop kommet til Europa og blev højeste mode, hvilket sendte priserne i vejret.

Det forvandlede tulipanerne fra samlerobjekt til spekulationsobjekt, der ikke blev købt for at nyde blomsterne, men for at kunne sælge videre med stor fortjeneste - lige indtil priserne kom så højt op, at boblen brast, og markedet faldt sammen.

- Jeg ser bitcoin som tulipmania, som en boble ude af kontrol, siger Lars Rohde.

Bitcoin er ikke penge

Den oprindelige ide bag bitcoin var at skabe et nyt globalt betalingsmiddel – en slags digitale penge, skabt på internettet, uafhængigt af stater og nationalbanker.

Udbredelsen som betalingsmiddel er dog stærkt begrænset – ikke mindst fordi de voldsomme prisudsving gør det meget upraktisk. Det er ikke sjældent, at bitcoin stiger og falder over 20 pct. på en enkelt dag.

- Folk ved ikke, om de er købt eller solgt. De kan ikke bruge det til at spare op i. De kan måske bruge det til transaktioner. Men hvis de ikke kender værdien på forhånd, er det meget vanskeligt. Hvis du bruger danske kroner kan det også svinge, men det er inden for ganske få procent over en dag, siger Lars Rohde.

I stedet tyder meget på, at priserne nu drives op af spekulation af individuelle investorer frem for perspektiverne i praktisk anvendelse ude i butikkerne. Men da bitcoin handles uden for de etablerede finansmarkeder, er troværdigt statistisk materiale, der kan belyse drivkræfterne bag bitcoins kursudvikling, en mangelvare.

Ukendte bagmænd

Grundlæggende kan man slet ikke tale om bitcoin som en valuta, mener Lars Rohde – netop fordi der ikke står en nationalbank bag, der har til opgave at stabilisere og kontrollere værdien. For eksempel er den danske nationalbanks primære opgave at sikre en stabil kurs på kronen over euro som en følge af fastkurspolitikken.

I stedet for en nationalbank står der en computerkode, en algoritme, bag bitcoin, skrevet af stadig ukendte bagmænd i 2009.

Algoritmen styrer antallet af udstedte bitcoins, men den løbende pris afgøres direkte i markedet mellem køber og sælger uden at nogen bagvedliggende instans forsøger at kontrollere kursen, for eksempel ved at skrue op og ned på renterne.

Men hvad nationalbankdirektøren og mange i den traditionelle finansverden ser som bitcoins store svaghed, er for mange tilhængere netop en af kvaliteterne.

Oprør mod pengesystemet

Tilhængerne ser det som positivt, at udviklingen ikke dirigeres fra centralt hold, men udspiller sig decentralt mellem bitcoin-ejerne i markedet. Derfor ser mange også de nye valuta som en slags nybrud og oprør i pengesystemet.

Lars Rohde afviser, at bitcoin og bevægelsen bag udgør en trussel.

Er bitcoin udtryk for en mistillid til institutioner som nationalbanker?

- Det tror jeg ikke. Jeg tror, at det er blevet blæst lidt op. Og så sker det fantastiske, at hvis noget er steget i pris over en periode, er der mange der siger, det kan kun gå fremad, opad, og så køber endnu flere, siger Lars Rohde.

Hvis man alligevel vælger at sætte penge i bitcoin, så er budskabet fra Nationalbankdirektøren ikke til at misforstå.

- Det er ikke et reguleret marked. Det er ikke myndighedernes ansvar. Det er den enkeltes ansvar. Og hvis vi skal gøre noget, så er det forbrugerbeskyttelse ved at sige, at her er i fuldstændig på egen hånd, og I skal ikke komme og klage til os, hvis det går galt, siger Lars Rohde.